top

Organbehandlinger

Kroppens 4 hovedorganer

Kroppens 4 hovedorganer kan behandles særskilt som en del af helhedsbehandlingen.

Lever. Nyrer. Hjerte og Lunger.

 

Lever

Leveren er det mest levende og livgivende organ i mennesket. Læs nærmere beskrivelse:

 

Leveren

Denne beskrivelse omhandler et af menneskets største og mest avancerede organer, nemlig leveren, som med sit blodfyldte rødbrune væv ligger placeret i højre side af bughulen, godt beskyttet af ribbenene.

Leveren er særlig kendt for sin usædvanlige regenerationsevne til at gendanne nyt væv såfremt leveren beskadiges eller dele fjernes. Dette siger noget om de stærke livskræfter som leveren formidler, men også noget om en indre sanseevne og opretholdelsen af et beskyttende værn mod fremmed indtrængen i organismen.

Leveren er et usædvanligt væskefyldt organ og er med til at regulere hele kroppens vandbeholdning og styrer ud over de tre almindelige væsker (det arterielle blod, det venøse blod og lymfevæske) også galdeudsondringen og blodet fra det såkaldte portåresystem.

Ved hjælp af vener i bughulen, samles alt det næringsholdige blod fra spiserør, mavesæk, alle tarmene, milt og bugspytkirtel, og transporteres via en stor vene; Vena portae til leveren. I leveren bearbejdes dette venøse blod inden det sendes videre i yderligere vener, på vej mod hjertets højre forkammer.

I selve leveren foregår en lang række avancerede funktioner:

- Nedbrydning af medikamenter, hormoner og giftstoffer, heriblandt alkohol.

- Depotopbevaring af sukker, protein, fedt, jern, kobber, blod og vitaminer.

- Produktion af plasmaproteiner og kolesterol m.m.

- Regulering af blodsukker

- Næringsomsætning af proteiner og kulhydrater (Aminosyrer,monosakkarider)

Interessant er det at fremhæve dannelsen af kolesterol, som primært finder sted i leveren og som transporteres rundt i kroppen med blodet, enten i form af HDL-kolesterol (High Density Lipid) eller LDL-kolesterol (Low Density Lipid). Selve fordelingen af de to typer kolesterol er med til at afgøre risikoen for udvikling af åreforkalkning, hvor HDL- kolesterol er det gode og vigtige. I regulering af kolesterol tallene er det derfor vigtigt at gå ind på lever og galdefunktionen, på en sund harmoniserende måde. Dette leder til en nærmere betragtning af galden.

Igennem leverens nedbrydningsfunktioner dannes galden, ca. ½ l. i døgnet, og løber fra både højre og venstre leverlap igennem to galdegange til galdeblæren. Galden tilsættes fordøjelsen i tolvfingertarmen og har som en af de vigtigste opgaver at findele fedtstofferne i vores næring.

Leverens dannelse af galde har sit højdepunkt om eftermiddagen, hvor leverens nedbrydning muliggør vores dagsbevidsthed. Hvis denne rytme forskubbes og galden bliver for aktiv om natten kan det medføre galdekolik. Endvidere kan depressionstilstande opstå hvis leveren ikke får ro til opbygningen om natten.

Omvendt kan psykiske påvirkninger, tanker og følelser, såsom jalousi og vrede påvirke leverens funktioner i en hæmmende retning.  Tydelige sammenhænge mellem det fysiske og det sjælelige er at finde.

En interessant indikation på et leverproblem kan være at et menneske mangler modet til at udføre en påtænkt handling

”Sagen er nemlig den, at leveren hos mennesket ikke kun er det organ, som den moderne fysiologi beskriver, men den er i den mest eminente forstand det organ, som giver mennesket mod til at omsætte en påtænkt handling til en virkelig udført handling”…………….. ”Leveren formidler altid omsætningen af de forudfattede ideer til de ved lemmernes hjælp gennemførte handlinger. Ethvert organ har således til formål at formidle et eller andet”. R. Steiner

I den Rytmiske Massage anvendes forskellige organindsmøringer, heriblandt Leverindsmøring.

Rolige ind- og udadgående spiralbevægelser, med afslutning mod galden.

Behandling af leveren anvendes i mange situationer p.g.a. organets ovennævnte mange indvirkninger.

Nyrer

Nyrerne er de mest bevægelige og formbare organer hos mennesket. Læs mere om Nyrerne her:

 

Nyrerne

I denne tid betragtes nyrerne af mange blot som kroppens rensningsfilter.

Nærmere studier af nyrernes udvikling, placering og funktioner viser, at nyrerne har en afgørende betydning i en lang række faktorer som hele vejrtrækningsfunktionen, reguleringen af blodtryk, øre-problemer, dannelse af kroppens proteiner, udformning og vedligeholdelse af kroppens organer m.m. 

Nyrerne ligger højt i bughulen, men udenfor bughinden. Hvis man ser ryggen bagfra ligger nyrerne næsten symmetrisk på hver side af rygsøjlen, med den øverste del dækket af de nederste ribben. Nyrernes placering kan være lidt forskellig fra person til person og hos nogle kan de nederste dele af nyrerne sågar være vokset sammen til en såkaldt ’hesteskonyre’. Dette siger noget om nyrernes ’bevægelighed’.

Nyrerne har nemlig været igennem en lang udviklingsvej for i dag tilsammen med blæren, lungerne, bronkialtræet og strubens luftrør, at kunne udgøre menneskets vejrtrækningssystem.

Nyrernes udvikling

I bogen ’Earth and Man’ gennemgår Dr. Karl König på en levende måde nyrernes udvikling, der i korte træk, langt tilbage i tiden, startede som for-nyrer i øreregionen. Disse for-nyrer har en struktur som minder om fiskenes gæller, og var de organer som tog den levende kraft ud af ilten i vandet – en begyndende vejrtrækning.

Menneskets gradvise inkarnering i en mere substantiel organisme ledes af nyrerne og nyrerne rykker dybere ned til et mellemnyrestadie i lungeområdet, for til sidst at være et par færdigudviklede nyrer med den placering som vi kender i dag. Denne århundreder lange udvikling kan ses gengivet i et fosters vækstforløb.

Da nyrerne sank videre fra mellemstadiet efterlod de en plads, som gjorde at lungerne kunne udvikles og i dag ses en spejling over diaphragma med nyrer og blære nederst, lunger, bronkier og strube for oven. 

Ved hver indånding suger blæren med en kraft som trækker lidt i nyrerne, mens udåndingen giver lungerne plads via nyrerne.

Nyrerne og luft

I den antroposofiske medicin forbindes nyrerne med luftreguleringen og leveren med væskeregulering. I den traditionelle anatomi og fysiologilære forbindes nyrerne med regulering af væske. Dette forstås med det billede at nyrerne lader 1800 l. blod passere i døgnet, hvor ca. 180 l. udfiltreres som præ-urin. Det meste væske reabsorberes og kun ca. 1,5 l. urin bliver udskilt pr. døgn.

På denne måde forsøger nyrene at opretholde en sammensætning og tryk af blodet til det nødvendige indre miljø i blodet, som er afgørende for at vi kan opretholde vores bevidsthed og aktivitet.

Særlig vigtig er nyrenes dannelse af Renin, som via lungerne kommer ud i blodkarerne og regulerer deres aktivitetsniveau og deres ydre hårdhed eller smidighed. I moderne tale benævnes dette renin-angiotensin-aldosteron systemet, som overordnet er nyrernes vigtigste vej til at regulere blodtrykket. Interessant i forhold til luftreguleringen er det, at Renin skal forvandles via lungerne inden det går ud i blodet og virker.

Nyre-blære områdets sammenligning med øre-svælg området er markant, med nyrerne udenfor bughinden og ørerne udenfor hovedets afgrænsning.

Det eustachiske rør mellem øre og svælg minder stærkt om urinleder mellem nyrebækken og blære, og begge forbindelser bærer det luftagtige i sig. En susen for ørerne skyldes ofte sygelige processer i blæreområdet og skal derfor behandles derefter.  

 

Astma

Ved astma er udåndingen forstyrret. Astmatikeren lider af åndenød, ikke pga. mangel på ilt i luftvejene, men de egentlige åndingsmuskler; muskler i halsen, ansigtet og bugen er spændte i det krampagtige møde med at tvinge udåndingen frem. Kobber til nyrerne har her ofte en hurtig krampeløsende virkning på vejrtrækningen.

Hos astmatikere har der ofte været nyre-relateret spædbørnseksemer og måske mælkeallergi tidligere i forløbet.

Vi ser her igen en sammenhæng mellem luftreguleringen og nyrerne, og ved åndedrætsbesvær og astma skal roden til disse onder findes i nyresystemet. (Derfor ses binyrebarkmidler også som nogle af de mest virksomme astmamidler her og nu).

 

Nyrestråling og opbygning af organer

Nyrerne er skabere af det indre lys, en slags nordlys som udstråles fra nyrerne. Denne nyrestråling, som Rudolf Steiner kalder dette fænomen, er med til at muliggøre at vores astralitet, vores astrale legeme, kan være rigtigt tilstede i vores legemlige organisme.

I ’Åndelige sammenhænge i menneskets organisme’ beskriver Rudolf Steiner hvorledes denne nyrestråling, sammen med kræfter der strømmer fra hovedregionen, er med til at forme og løbende opretholde vores organer via hjertet:

”Der må altid være formgivende kræfter til stede, som fornyer disse organer…. Ud fra hovedet bliver fladerne udadtil dannet. Men nyrerne leverer en slags stråling ind i organismen…….

Således bliver organerne formet gennem sammenhængen mellem nyresystem og hovedsystem, og deri virker astrallegemets kræfter.

Det er noget, der går for sig under overordentlig stærk forandring af kvælstoffet, som ikke længere er det, det er udadtil. Kvælstoffet, der stadig bevarer ligheden med det ydre kvælstof, udskilles så i urinsyre og urinstof. Men det, som dér stråler ud fra nyren og forarbejdes, er egentlig kvælstof, der er forandret i det indre, helt ind i astrallegemets virksomme kræfter. Det er noget helt andet end det ydre kvælstof.”

 

Nyrerne ligger som tidligere nævnt ikke beskyttet bag nogen indre bughinde og er særlig følsomme overfor sjælelige påvirkninger. Følelser som begejstring, bekymringer og rastløshed har en nær sammenhæng med nyrerne.

Store chok kan eksempelvis udløse nyresvigt, og mennesker som er behandlet med kemoterapi udvikler ofte forhøjet blodtryk, der tilsyneladende viser sig kun at kunne behandles via grundlæggende opbygning og beroligelse af nyrerne.

Uanset hvad, er det vigtigt at sørge for at holde vores nyreområde varmt og gerne drikke gyldenriste eller padderokkete for at ’skylle nyrerne godt igennem’.

Lunger

Lunger med bronkier er vores primære forbindelsesorgan med omverdenen.

Hjertet

I fostertilstanden begynder dannelsen af hjertet i slutningen af den 3. uge, som det første organ.

Under den mægtige formskabende forvandling gennemgår hjertet 3 særlige faser: Ved den første fase ses hjertet som to adskilte endokardele. Ved anden fase smelter disse to sammen til en samlet enhed. Ved sidste fase adskilles disse i enheden til en højre og en venstre hjertehalvdel, med en tydelig adskillelse mellem siderne.

Denne adskillelse mellem højre og venstre hjertekamre fuldføres normalt umiddelbart efter fødslen, hvor barnet med sit første åndedræt gennemlever første trin til at blive et jordisk væsen.

Hos nogle børn opnås denne jord-forbundethed i hjertefunktionen ikke, og vi ser et ’hul’ i hjertet som betyder at det iltede og venøse blod ikke kan holdes adskilt.

Hos børn med Down Syndrom ses dette fænomen meget ofte, med tilhørende hjerte og kredsløbsforstyrrelser, samt infektionssygdomme, særlig i lunge/bronkie området.

Hjertet er Jegets organ, og jeget taler gennem samvittighedens stemme. I hjertet lever det som giver mennesket kraft til at stå imod yderverdenens indflydelser. Hjertet giver mennesket den indre styrke til opretholdelse, men denne udvikling gennemgår nogle afgørende trin i barndommen.

Et kritisk tidspunkt for jeget ligger i det 9.-10. leveår. Her begynder barnet at opleve følelser som usikkerhed, svagheder og angst. Igennem disse oplevelser bliver Jeg-bevidstheden styrket og viser sig i en tydelig fysisk forstørrelse af hjertet, med en tilhørende stærkere slagvolumen. På trods af denne forstærkning af jegets bevidsthed, behøver barnet stadig støtte og tryghed fra voksne omkring sig. Hvis børn i denne alder ikke møder denne voksne støtte, vil dette vise sig som en indre holdningssvaghed resten af livet hos det menneske, og sætte varige sjælelige spor.

I puberteten gennemgår hjertet endnu en kritisk fase, som hænger sammen med ’jordmodningen’. Jeget vågner nu først op overfor den egentlige mening omkring forholdene på jorden. Hjerte og blodomløb kan under puberteten komme rigtig meget ud af ligevægt. Kolde hænder og fødder med blodtryksstigning ses hyppigt, men retter sig normalt ind senere.

Igennem disse kritiske faser i livet udvikler hjertet en personligheds karakter, som viser sig ved forsøg med hjertetransplantationer. Nogle taler om en Jeg nulstilling hos modtageren og en tydelig personlighedsforandring kan opleves af familie og venner.

I alderen 49-56 år trækker de vitale kræfter sig tilbage fra menneskets rytmiske system, hvilket ofte bevirker hjerteproblemer såsom forhøjet blodtryk, hjerteflimmer, hjertekramper m.m.

Denne alder spejler endvidere vores 7-14 års periode hvori det kritiske 9-10. leveår dukker op igen.

Min egen far døde meget pludseligt af en stor blodprop i hjertet, som 54-årig – netop det år som han spejlede sit 9. leveår.

Blodtrykket er overordnet et udtryk for det åndeligt-sjæleliges indgriben i det fysisk-eteriske menneske, og kan derfor fortælle meget om menneskets væsensled og deres indbyrdes forhold.

Ved begge tilfælde, ved for lavt eller for højt blodtryk kommer guldet ind som det særlige metal, der kan regulere og harmonisere hjertet, oftest i kombinationer med udvalgte bearbejdede planteudtræk.

Forsøg med fysisk guldstøv givet til mennesker over længere tid, giver mange symptomer som homøopatisk guld kan helbrede. Særligt tydeligt er kredsløbsforstyrrelser med forhøjet blodtryk, hævet rødt ansigt, åndedrætsbesvær, nervøsitet, ødemer, overflod af blod til øjne m.m.

Guldet er det ædleste metal – og det eneste metal som medicinsk betragtet kan hjælpe Jegets regulerende indgriben ned igennem alle væsensleddene helt ned i det fysiske legeme, ved f.eks. fysiske deformationer fra fødselen.

Adresse

Tina N. Hansen,  Mobil 26-160661,

Flinterupvej 93, 4480 Store Fuglede,

Mail: tina.rytmisk@gmail.com