Rødbedelasagne med lasagneplader af Enkornsmel
Lasagneplader: ca. 24 stk.
180g Enkornsmel
2 æg
Lav en fordybning i melet og hæld æggene heri.
Saml dejen med en ske indtil den hænger sammen.
Ælt den indtil den er glat. Den skal have en konsistens som marcipan.
Det er lettest at rulle dejen til en pølse, der foldes og trilles igen og igen og igen
Dæk dejen med husholdningsfilm og stil den i køleskab en halv times tid, (Ellers trækker den sig sammen, når den rulles ud)
Del nu dejen i 6 lige store kugler. Tag en kugle fra og pak resten ind, da dejen tørrer hurtigt.
Rul hver kugle tyndt ud til en størrelse, som kan udskæres til 4 stk. på ca.11x11 cm.
Rul lidt, smør mel på oversiden af dejen, løsn den fra bordet med en paletkniv og
vend melsiden nedad. Dette gentages indtil den har den ønskede størrelse.
12 stk. passer til nedenstående fyld. Resten af pladerne kan fryses med bagepapir imellem.
Rødbede-tomat sovs (rækker til en 1½ liter form)
1-2 fed hvidløg
1 mellemstor rødbede (ca.400g)
1 ds. flåede tomater
½ tsk. tørret oregano
¼ tsk. basilikum
1 tsk. salt
Hak hvidløg fint og kog dem klare i lidt olivenolie.
Skræl rødbederne og skær dem i små tern.
Hæld rødbeder og flåede tomater i gryden sammen med krydderierne.
Lad det simre indtil rødbederne er møre (20-30 minutter)
Blend med stavblender indtil massen er jævn.
Løg-bechamel (rækker til en form på 1½ liter)
1-2 løg (ca.200g)
1 spsk. olivenolie
1 spsk. Enkornsmel
2 ½ dl havremælk/fløde
Salt, peber, muskat.
Hak løgene fint og kog dem klare i olien.
Drys mel over og rør indtil melet har opsuget olien.
Tilsæt havremælk/fløde under omrøring.
Lad sovsen koge under låg ved svag varme ca.15 minutter.
Blend sovsen og smag til med salt, peber og muskat.
Lasagnen samles:
Smør en brødform på 1½ liter.
Læg et lag rødbedemos i bunden
Derpå et lag lasagneplader og fortsæt så med rødbedemos, løg-bechamel og lasagneplader.
Slut med et lag løg-bechamel, så det dækker helt.
Drys 50g revet ost over og bag lasagnen ved 150-175 grader varmluft 45-60 minutter.
Velbekomme.
PORRETÆRTE MED ENKORNSMEL
Denne portion passer til en tærteform på 18-20 cm i diameter
En Schur-papform foret med bagepapir er ideel til tærten.
PORRER
250 g porre snittes i fine strimler
Koges i letsaltet vand i 5 minutter, afkøles til håndvarmt.
Væsken trykkes grundigt fra og porrerne blandes i æggemassen.
ÆGGEMASSE
2 store æg (eller 3 små)
½ dl piskefløde + ½ dl havremælk
1 tsk timian
1 tsk oregano
1 tsk salt
Lidt peber
Blandingen piskes kraftigt sammen.
TÆRTEBUND
25 ml koldt vand
¼ tsk salt
25 g blødt smør
75 g enkornsmel
Smørret smuldres i melet.
Tilsæt vand og salt.
Æltes, trykkes ud i tærteformen foret med bagepapir.
Hviler 15 minutter og forbages 10 minutter ved 175 grader almindelig ovn.
Ægge-/porre blandingen fyldes i den forbagte tærte.
Bages færdig 45-60 minutter ved 150 grader.
Tag straks tærten ud af formen og sæt den på en rist så bunden forbliver sprød.
Variant: 25 g hakkede hasselnødder blandes i æggemassen sammen med porrerne.
Tip: Gør bagepapiret vådt, tryk vandet af. Så er det meget lettere at føje ned i formen.
Muffins med Kokos og Enkornsmel (9-10 stk)
1 Æg
1 dl. Rørsukker
1 tsk Vanilie
Piskes godt sammen
60 gr. smeltet smør
25 gr. Enkornsmel
Tilsættes skiftesvis
2 dl. Kokosmel
75 gr. grofthakkede nødder/rosiner røres i
Dejen fyldes i muffinforme
Bages 15 min ved 180 C
Knækbrød med Enkornsmel
1/2 dl. Hirseflager
1/2 dl. Enkornsmel
1/2 dl. Solsikkefrø
1/2 dl. Sesamfrø
1/4 dl. Hørfrø
1/2 tsk salt
25 ml. Rapsolie
ca. 150 ml. kogende vand
Bland tørdelene godt med olien.
Rør det kogende vand i.
Smøres tyndt ud på en bageplade (evt. bagepapir)
Man kan ridse sykkerne, så de er lettere at knække efter bagningen.
Bages ved 150 C varmluft i ca. 1 time.
Det er en god idé at lave en dobbelt portion og bage to plader af gangen.
De smager nemlig rigtig godt :)
Opskrifter udviklet af Tove Andresen