Ernæringens betydning for Hjernen 

De levende kræfter i vores ernæring har langt større betydning for vores helbred og vores evne til at tænke end vi umiddelbart oplever....

Hjernen opbygges af den substantielle ernæring som vi indtager med start i fostertilstanden via moderens ernæring, og skal vedvarende fornyes og stimuleres gennem resten af livet. De første 7 år er særdeles vigtige.

Særlig afgørende er modermælkens betydning for en gradvis modning af et proteinstofskifte i det lille barn og dets organer med opbygning af sunde tarmslimhinder i fordøjelsen.

Proteinstofskiftet varetages særlig i 12 fingertarmen i et vigtigt samarbejde mellem lever, galde og bugspytkirtel. Unedbrudte proteinstrukturer har ofte en forstyrrende indvirkning på det mest travle knudepunkt i hjernen; Thalamus, som modtager og fordeler kroppens sanseinformationer videre i hjernen. Man taler ligefrem om et Thalamus syndrom ved infantil autisme, børneskizofreni og meget, som ellers betragtes som hysteri.

Interessant er det, at mange af disse –måske medfødte- sensible faktorer er meget påvirkelige af ernæringen. I Holland har man undersøgt 40 drenge i alderen 4-8 år med ADHD, som i 5 uger fik en særlig kost med vand, hvidt kød, grøntsager, ris og frugt. Hos 67% af drengene forsvandt ADHD symptomerne fuldstændigt!

Det som foregår i barnets mave og fordøjelse skal så vidt muligt undgå at belaste eller tage opmærksomhedskræfter væk fra hovedet. Ondt i maven, udslæt og/eller ondt i hovedet ses ofte hos børn (og voksne) som har svært ved at nedbryde de vanskelige proteinstrukturer i vores moderne kost.

Her er de pasteuriserede mælkeproteiner de sværeste at fordøje. Opvarmningen af mælken giver proteinerne en unaturlig struktur og organismen kan ofte ikke finde ud af at opløse dem rigtigt inden de forlader tyndtarmen.  Mens man er barn giver mælken ofte mellemørebetændelse - Dette gælder også ost, yoghurt, skyr mm. Fløden kan dog langt nemmere fordøjes idet fedtstofferne godt kan tåle opvarmningen. Fløde og smør har samtidig en beroligende indvirkning på sjælelig uro, hvad mange børn ofte mærker instinktivt.

Den moderne hvedes protein; moderne gluten, er for mange også meget krævende at fordøje. Mange bliver trætte, måske kede af det, irritable og nogle får tynd mave. Durum hvede i købte pizzabunde er den sværeste at fordøje.

Det at skifte til en fuldstændig glutenfri diæt er kun nødvendig i nogle tilfælde (Ris, Majs, Hirse, Havre, Boghvede, Quinoa mm.) Mange tåler stadig Spelt og Enkorn, da deres gluten er langt nemmere at fordøje og faktisk giver nogle smagfulde hjemmelavede pizzabunde. Enkorn er en meget gammel kornsort, som ligger tæt på græsplanterne og har så lidt gluten at det ikke kan måles. Derfor kan de fleste børn og voksne fordøje Enkorn og samtidig få stor gavn af dens essentielle aminosyrer hvoraf nogle er meget gavnlige for vores nervesystem. Enkorn kan erstatte moderne hvede i alle opskrifter.

Rug og Byg har også deres protein (en slags gluten) men kan stadig tåles af mange. Særlig svedjerugen kan varmt anbefales til hjemmebagte rugbrød og ellers kan man købe rugbrød i supermarkedet uden hvede. Ristet rugbrød uden hvede kan med fordel erstatte toast og frigøre mange børn for unødig mavepine.

Mælkesyregæret rødbedesaft kan være en stor hjælp til at få det rigtige liv ind i fordøjelsen igen, og fremmer samtidig en vilje i organismen til at ville tænke.

For at kunne opretholde en vågen bevidsthed er blodsukkerbalancen afgørende. Hjernens stofskifte har brug for ca. 160 gr. druesukker dagligt. Godt brød og grød giver en god basis for at organismen selv kan danne sit druesukker. Nogle børn som har tendens til at overreagere på og over omverdenens hændelser kan have gavn af, at få tilført lidt mere sukker i deres ernæring for at løfte dem i retning af en ’højere Jeg-bevidsthed’. Det kan evt. være lidt druesukker eller honning på tungen af og til. Barnet skal dog meget gerne være ældre end 3 år for rigtigt at kunne tåle sukkeret.

Salt stimulerer evnen til at kunne tænke og kan derfor modsat være en vigtig hjælp til de børn som virker fraværende og mangler opmærksomhed over for omverdenen. Salt med måde vækker barnet mere fysisk tilstede på jorden, men skal dog også først tilsættes barnets mad efter barnet er fyldt 3 år. Indtil da er de naturlige salte i modermælk, korn og grøntsager tilstrækkelige.

Til sidst en lille opskrift på en harmoniserende dressing til voksne og børn over 3 år:

1 dl. Ø piskefløde, 1 tsk. Akaciehonning og ¼ tsk. havsalt. Røres godt sammen og hældes på en frisk salat.

skrevet af Tina N. Hansen