Opskrifter med Enkorn:
PORRETÆRTE MED ENKORNSMEL
Denne portion passer til en tærteform på 18-20 cm i diameter
En Schur-papform foret med bagepapir er ideel til tærten.
PORRER
250 g porre snittes i fine strimler
Koges i letsaltet vand i 5 minutter, afkøles til håndvarmt.
Væsken trykkes grundigt fra og porrerne blandes i æggemassen.
ÆGGEMASSE
2 store æg (eller 3 små)
½ dl piskefløde + ½ dl havremælk
1 tsk timian
1 tsk oregano
1 tsk salt
Lidt peber
Blandingen piskes kraftigt sammen.
TÆRTEBUND
25 ml koldt vand
¼ tsk salt
25 g blødt smør
75 g enkornsmel
Smørret smuldres i melet.
Tilsæt vand og salt.
Æltes, trykkes ud i tærteformen foret med bagepapir.
Hviler 15 minutter og forbages 10 minutter ved 175 grader almindelig ovn.
Ægge-/porre blandingen fyldes i den forbagte tærte.
Bages færdig 45-60 minutter ved 150 grader.
Tag straks tærten ud af formen og sæt den på en rist så bunden forbliver sprød.
Variant: 25 g hakkede hasselnødder blandes i æggemassen sammen med porrerne.
Tip: Gør bagepapiret vådt, tryk vandet af. Så er det meget lettere at føje ned i formen.
Muffins med Kokos og Enkornsmel (9-10 stk.)
1 dl. Rørsukker
1 Æg
1 tsk Vanilie
Piskes godt sammen
60 gr. smeltet Smør
25 gr. Enkornsmel
Tilsættes skiftesvis
2 dl. Kokosmel
75 gr. grofthakkede nødder/rosimer røres i
Dejen fyldes i muffinsforme
Bages 15 min. ved 180 C
Knækbrød med Enkornsmel
1/2 dl. Hirseflager
1/2 dl. Enkornsmel
1/2 dl. Solsikkefrø
1/2 dl. Sesamfrø
1/4 dl. Hørfrø
1/2 tsk Salt
25 ml. Rapsolie
ca. 150 ml. kogende vand
Bland tørdelene godt med olien.
Rør det kogende vand i.
Smøres tyndt ud på en bageplade (evt. bagepapir)
Man kan ridse stykkerne, så de er lettere at knække efter bagningen.
Bages ved 150 C varmluft ca. 1 time.
Det er en god idé at lave en dobbelt portion og bage to plader af gangen.
De smager nemlig rigtig godt:)
Grønkålsfrikadeller med Enkorn
40 g grofthakket grønkål
100 g groft revne gulerødder
1/2 dl græskarkerner
2 æg
3/4 dl Enkornsmel
1/2 - 1 tsk. salt
Peber
Smør/olivenolie til stegning
Pisk æggene, rør Enkornsmel, salt og peber i.
Bland grønkål, gulerod og græskarkerner i. Smag til.
Form 4 store bøffer og steg dem gyldne ved middel varme.
Variant: I stedet for de 100g gulerødder, kan man bruge ca. 60g broccolistængler i mindre tern.
Opskrifter fra Tove Andresen