Demens og Ernæring af Hjernen
Demens på latin ~ 'Væk fra sindet'
Hver 3. person over 65 år i Danmark, vil statistisk set dø med en demenssygdom.
P.t. har ca. 89.000 mennesker Demens, hvilket koster samfundet omkring kr. 9-15 mia. om året – Demens betragtes som den dyreste sygdom idet den kræver en meget høj grad af pleje de sidste leveår.
WHO anslår at 65,7 millioner mennesker i verden vil være ramt af Demens i 2030!
Hvert 70. sekund diagnosticeres 1 ny Alzheimer patient i USA.
DemensViften:
Der findes en lang række forskellige faktorer der kan forårsage demens, og hjernens områder kan være påvirket forskelligt hos hver enkelt person:
● Alzheimer - Den mest hyppige Demensform. Proteiner aflejres i hjernen og begynder en nedbrydning af hjernevævet
● Vaskulær demens – Sygdom i hjernens blodkar (Forkalkning, blodprop forårsaget, Iltmangel)
● Lewy Body Demens og Parkinssons sygdom (Protein aflejres inde i nerveceller – langsomme bevægelser, muskelstivhed, rysten. Tendens til at se syner)
● Frontotemporal demens (FTD) Den forreste del af tindinge- og pandelapper påvirkes (Depression, uhæmmet adfærd og impulsivitet, evnen til at tale påvirkes. Ligegyldighed overfor sociale normer og andre mennesker. Kan få behov for at spise eller drikke meget. Forholdsvis god hukommelse langt hen i sygdomsforløbet.
● Sjældne demenssygdomme:
- Alkohol relateret demens
- B-12 Vitamin mangel kan give kronisk skade i hjernens dybe strukturer
- Huntingtons Sygdom (Usikker gang, ufrivillige bevægelser, neurologiske og psykiatriske symptomer)
- AIDS demens
- Dissemeneret Sklerose og inflammation (Betændelsesreaktion som ødelægger isoleringen omkring nervetrådene)
- Forgiftninger (Tungmetaller, Malersyndrom mm.)
- Stofskiftesygdomme (Forstyrrelser i mængden af Calcium-ioner. Mangel på B1 og B12 vitamin – Måske kan vitaminer ikke optages)
- Creutzfeldt- Jakobs sygdom (Ca. 5 nye tilfælde af Creutzfeldt_Jakob i DK hvert år)
”Når man er blevet ældre, må man anvende hovedet mere. Men nu ikke det fysiske hoved, men det ”finere” hoved, æterhovedet må man anvende.”R.S.
Hvis vi erindrer ting fra vores 12 års alder er det med æterkroppen vi erindrer. Den fysiske krop fornyes jo hvert 7. år, så derfor må vi tænke med vores æterkrop. Den fysiske krop er hele livet vænnet til at tænke fremad.
En vigtig hjælp til at huske vores oplevelser er at gøre en øvelse hver aften, inden vi går ind i søvnen, hvor vi tænker dagen baglæns i billeder, for at vække en vis kraft i vores indre.
Når vi vokser skyldes det vores livskræfter/æterkræfter som også får planterne til at vokse. Vores Livslegeme. Læs mere herom i artiklen omkring vores væsensled - Fysisk Legeme, Livslegeme, Sjælelegeme og Ånd/Jeg
Eks. med hundenavne på Thorshøjgård Kvik og KALLE? (Jeg kunne ikke huske navnet på den ældste hund, men så hunden i et billede i erindringen - og derefter dukkede navnet frem)
”Den som har haft en materialistisk, latinsk opvækst er allermest udsat for denne senilitet.” R.S.
Interessant at netop højt begavede mennesker som Kant (Immanuel Kant 1724-1804 – studerede Newtons Fysik og Erkendelsesteorier) bliver dræbt af dette i alderdommen. Immanuel Kant blev Senil.
Det var altså hans krop som blev ’dræbt’ af denne senilitet, så at den ikke længere kunne anvende hans vise ånd.
– Et stærkt udtryk for det som sker i hvert menneske.
De latinske sætninger går ind i hjernen og hjernen tænker helt automatisk hos nutidsmennesket. Så længe man kun tænker med hjernen, kan man ikke tænke noget åndeligt, så må man begynde at tænke med æterkroppen. Det er vigtigt at lære at tænke selv – Selvstændigt.
(Et eks. med Goetheanistisk planteiagttagelse. Må ikke bruge begreber men levende udtryksbeskrivelser i stedet. Undgå begreberne blad, stængel, blomst osv. og find nye ord som udtryksformer for den levende iagttagelse.
”Hvor ejendommeligt det end lyder, så forholder det sig sådan, at man i dag kun finder en selvstændig tænkning hos sådanne mennesker, som ikke har læst så meget” R.S.
”Vi må i en høj alder vende tilbage til barndomsstadiet. Hos nogle sker det i en meget stor grad. Hvis man har et åndeligt liv inde i sig, er det ingen ulykke. Vi anvender nu samme æterkrop, som vi som børn anvendte.” R.S.
Barndommen og de første skoleår bliver nu meget betydningsfulde! Ikke mindst omkring ernæring, medicin og undervisning.
Den levende billedlige (eventyr) stimulans af hjernen, må holdes levende så lang tid i barndommen som mulig.
Senere i skolealderen er det samtidig vigtigt med en billedlig tilbagebliksøvelse over gårdsdagens emner.
Jo mere vi træner den billedagtige erindring, jo mere udvikler vi det finere hovede - æterhovedet.
Ernæring af Hjernen med særlig fokus på Alzheimer
Hvis hjernen er syg kan man ikke tænke rigtigt.
Sindet kan ikke være forvirret! Det er ikke muligt. Det åndelige er fuldkomment friskt, men det savner en krop som det kan virke igennem. Det er kroppen som er syg.
Alzheimer
Alzheimer er den p.t. hyppigste demenssygdom. Forskningen har fundet frem til, at der er en ophobning af fremmede proteiner i hjernen hos mennesker med Alzheimer. Når dette diagnostiseres går der gennemsnitlig 10 år inden hjertefunktion og vejrtrækning stopper.
Hvert 70. sekund får en ny amerikaner Alzheimer!
Forskerne har særlig fokus på to slags proteinophobninger:
Beta-Amyloid – Proteinet Amyloid formerer sig i klumper omkring hjernens neuroner, som forgifter nervecellerne udefra og efterhånden ’slukker’ for dem.
Tau – Proteinet Tau filtrerer sig sammen inde i nervecellerne og ødelægger kommunikationen mellem nervecellerne.
Ophobningen af disse vanskelige proteiner kan starte allerede 25 år inden de første demenstegn, så hvordan kan man overhovedet bekæmpe sygdommen?
Ved at undlade de proteiner som er særlig vanskelige at fordøje; hvedegluten og pasteuriserede mælkeproteiner, ses ofte en forbedring af koncentration og vågenhed hos mennesker med Alzheimer.
Alzheimer kan derfor betragtes som en demensform, der er meget forbundet med vores ernæring og fordøjelsesvanskeligheder omkring de krævende unaturlige proteinstrukturer.
Uddrag fra foredrag med overlæge Lars Laugesen fra Slagelse sygehus ”Fra mistanke til diagnose”
Ved diagnosticering af Demens skal det som det første være en kronisk tilstand i min. 6 mdr. – Man skal samtidig udelukke at der ikke er tale om en infektionssygdom, Diarre, Væskemangel, Depression eller stofskifteprobelmer.
De medicinske behandlingsmetoder er p.t. desværre ikke særlig gode. Der er mange bivirkninger. For tiden har man lavet forsøg med vacciner, men de første patienter døde!
Gennemsnitsalderen er 80 år. Hvis man kan skubbe sygdommen 5 år, kan man halvere demensantallet, men der er lange udsigter på hospitals medicinen til Demens.
Hjernen svømmer i hjernevand (Arkimedes lov)Et legeme taber så meget i vægt som vægten af det rumfang vand det fortrænger.
Hos nogle mennesker som får vanddrivende medicin, kan man til tider opleve en tendens til svimmelhed og koncentrationsvanskelighed.
Hjernen er særlig følsom omkring Tyngdelov og Opdriftskræfter
Den menneskelige hjerne vejer omtrent 1500 gram.
Hvis denne vægt trykkede på blodkarrene under sig ville vi ikke kunne leve et eneste øjeblik!
Hjernen svømmer i hjernevand og bliver så let, at den kun trykker med 20 gram på blodkar under sig.
MEGET Vigtigt her at skelne mellem Sølv og Bly i homøopatisk behandlingsøjemed. Sølvet/opdriftskræfterne er en mangel i langt de fleste moderne sygdomme i dag.
Influenza
Det positive vi kan sige omkring Influenza er, at det faktisk er en process som renser dele af hjernen!
Influenza er egentlig en hjernesygdom.
Influenza består i en lammelse af den hjernehalvdel, som ligger lige i nærheden af synsnerven. Fra hjernen går sygdommen videre til rygmarven. Herfra går nerver ud til alle lemmer og vi får smerter i leddene. Svimmelhed, omtåget tilstand, dobbeltsyn og feber er ofte reaktioner.
Hjernen består ikke bare af faste bestanddele, men overalt er der hjernevand.
Særligt det område i hjernen, som rammes ved influenza, indeholder meget hjernevand. Hjernevandet kan også blive sygt.
Den bageste del af hjernen, som særlig påvirkes ved influenza, er også det område hvor mange ophobninger af unedbrudte proteinstrukturer ophober sig. De bliver normalt ved influenzaen opløst, særlig hos mennesker som har kræfter til at få feber.
Særlige steder i verden med få demente? Sardinien, Italien og Okunawa i Japan.
Interessant er det jo at kigge rundt i verden og se om der er befolkningsgrupper som ikke oplever Demens eller kun ser det meget sjældent.
Her er særlig de tre ovennævnte steder fremhævet.
Særlige kendetegn for mennesker her: Fysisk aktive, stærkt socialt netværk og mange frugter og grøntsager, korn og sunde proteiner.
Den ældste dame i verden var en kvinde fra Frankrig; Madam Jeanne Calmant som blev 122 år uden demens. Hun havde været fysisk aktiv og spist mange fisk og olier.
(Som 94 årig solgte hun sin lejlighed til en forretningsmand med den aftale at han skulle betale et vist beløb pr. måned til hun døde – 28 år efter! Forretningsmanden døde 10 år efter aftalen.
”Når vi tager menneskets hoved i betragtning, så er dette hoved som vi i dag bærer på vore skuldre allerede i en nedadstigende udvikling… Vi lever kun ved at det, der findes som vitalkraft i vor øvrige organisme, hele tiden bliver sendt op i hovedet.” R.S.
(Her ernæring!)
"Det vi har i hovedet som nedbrydningsproces, er jo en fortsættelse af det, der var til stede før fødslen, henholdsvis før undfangelsen. Nedbrydningsprocessen begynder først med vor fødsel, for først da får vi jo hovedet. Indtil da var der ingen nedbrydningsproces. Nu berører vi virkelig grænsen til en overordentlig betydningsfuld hemmelighed i verdenstilværelsen. Det der lever i vort hoved, og hvorved vi træder i forhold til andre mennesker og til den ydre natur, er en fortsættelse af det, der udspiller sig i de åndelige verdener, før vi kommer ind i den fysiske krop. Når man gennemskuer det til bunds, kommer man til at forstå, hvordan kræfterne fra de åndelige verdener spiller ind i denne fysiske verden.” R.S.
Ernæring (Substansiel ernæring og Sanse-ernæring)
I den levende organisme har vi at gøre med to hovedformer for ernæring:
”Nu til dags forestiller man sig næringsoptagelsen på en fuldstændig udvendig måde. Men det foregår ikke på den måde, at den føde, som mennesket optager gennem sin mave, opbygger knoglerne, musklerne og de øvrige væv.
Noget sådant gælder jo i egentlig forstand kun for menneskets hoved. Alt det som med fordøjelsesorganerne, som mellemled i videre bearbejdelse, når ud omkring i mennesket, det danner kun det stoflige grundlag for dets hoved og for alt det der aflejres i nerve-sansesystemet og hvad dertil hører.
Derimod bliver f.eks. de substanser, som man behøver til lemme-systemet eller til stofskiftets egne organer - altså skal vi sige til at udforme rørknogler til armene og benene eller til at udforme tarme til stofskiftet, til fordøjelsen – de pågældende substanser dannes slet ikke af den føde der optages gennem mund og mave, de optages derimod gennem åndedrættet og oven i købet gennem sanseorganerne fra alt det der omgiver en.
Der foregår til stadighed en sådan fortløbende proces i mennesket, at det der er blevet optaget igennem maven, strømmer opad og bliver anvendt i hovedet, mens det som er blevet optaget i hovedet, henholdsvis i nerve-sansesystemet, fra luften og fra de øvrige omgivelser så atter strømmer nedad, og af det opstår så fordøjelsessystemets organer og lemmerne.”………
Hvis de spørger deres hjerne: Hvorfra kommer substansen? Så skal de betragte føden. ”R.S. (Landbrugskurset)
Mange af hjernens funktionsområder har en tydelig spejling til fordøjelsens organer! Eksempelvis spejler hjernens kerneområde Thalamus, området i fordøjelsen hvor lever/galde og bugspytkirtel forenes i 12 fingertarmen. Et vigtigt område omkring protein-fordøjelsen.
Børn med forskellige fordøjelsesproblemer omkring svære proteinstrukturer, reagerer ofte meget hurtigt adfærdsmæssigt herpå. (Læs mere i artikel om Ernæringens betydning for hjernen)
Ny hjernevæske fremkommer hver dag – 0,3 l. i hjernens 4 ventrikler
Denne hjernevæskes kvalitet har en stor påvirkning på vores hjernefunktion. Hjernevæsken dannes i ventriklerne og føres tilbage til blodet via Arachnoidal-totterne (Villi aracnoidales – Ligesom tyndtarmens mikrovilli!)
ERNÆRING af HJERNEN
Essentielle aminosyrer:
- Ex. Enkorn som er en græsagtig kornplante, med enzymerne Fenylalanin og Tyrosin.
Disse er afgørende i dannelsen af Dopamin, Noradrenalin og Adrenalin.
De er med til at styrke opmærksomheden og koncentrationen.
Fødevarer m. Tyrosin: Æg, Tun, sesamfrø, kylling, torskerogn, myseost
Gode olier (Ex. sesamolie og olie fra lyskrebs; ’Omnikrill’
Bagte rødder
Lysroden (”Blot den ædleste del af hjernen skal ernæres af den skønneste forbindelse mellem sansefornemmelser og den ædleste, reneste mineralske ekstrakt.”
I hjernen findes områder hvor æterlegemet støder alt det tilbage som kommer fra dyreriget. Andre områder hvor æterlegemet sågar støder alt det tilbage som kommer fra planteriget."R.S.
Hvor? Sorte substans? Er særligt involveret i dopamin systemet
Helst biodynamiske fødevarer – mere liv, flere enzymer
Særlig de 7 første leveår er meget afgørende i hjernens opbygning.
Den store hasselnød er særlig vigtig her.
Bevægelighed i tankerne: Godt at spise ræddike
Stimulering af tænkningen: Godt at spise salt
Stimulans af viljen til at ville tænke: Rødbeder
Amerikanske forskere har fundet at HDL kolesterol hjælper med at nedbryde beta-amyloid. (Kolesterol-nedsænkende medicin! Hvis vi vil hjælpe reguleringen af fedtstoffer og dermed kolesterol er det meget gavnligt istedet at styrke galdens evne til at regulere fedtstoffer i organsimen)
Dr. Gary Small– berømt Alzheimer forsker i USA har fundet frem til følgende:
Kaffe – forbindes med en lavere risiko for Alzheimer
Gurkemeje/karry – Antiinflammatorisk og modvirker plaques
Granatæble – 1 glas juice pr. dag medfører en bedre hukommelse
Fødeemner der skal undgås:
Kartoffelen Ernærer ikke hovedet: Hvis vi kigger på kartoffelplanten kommer vi ikke helt ned til roden. Kartoffelen stimulerer derfor særligt tungen og svælget. Når man spiser kartofler længes man egentlig bare efter snart at skulle spise igen. Kartoflen gør en så hurtigt sulten fordi den ikke når op og ernærer i hovedet. Samtidig er dens stivelse en stor belastning for mellemhjernen!
Pasteuriserede mælkeproteiner
Undgå Gluten, Særlig hård Gluten i Pizza (Durumhvede indeholder en særlig hård gluten)
Soya og andre bælgplanter med meget protein.
For meget svinekød – Urinsyresalte øges og Svinekød vanskeliggør bearbejdelsen af sukker
Oksekød fodret med kød og benmel.
For meget salt!
Stevia
”Indeni hjernen er arbejderen. Forlanger jeg lidt af hjernen, bliver den doven. Bliver den opmuntret ved sin virksomhed, går det godt, men kræver jeg for meget af underlivet, da giver det op og mennesket får en kollaps” R.S.
Diabetes fordobler risikoen for Alzheimer! Proteinnedbrydning. Autoimmun sygdom.
Stress øger demens risikoen. Sjælelig flagren. – Chock eks.
Hvordan hjælpes Jeget ind og styrer igen? Kisel
Hjælpe forbrændingen/Renselsen i hjernen om natten
Kigge på galde og bugspytkirtel, samt hele tarmsystemet.
Kigge på forholdet mellem Pinealkirtel(Ydre sansning) og Hypofyse(Indre sansning) Måske skal pinealkirtlen hjælpes
Spænding mellem Epifysen og Hypofysen
Epifysen/Pinealkirtlen (De ydre sanseindtryk)
Fysisk sanselige udtryk for det, der vil danne sig som en hukommelse
Bevidst oplevelse af den ydre verden
Hypofysen (De indre sanseindtryk)
Strømninger i æterlegemet som kommer fra de lavereliggende organer. Optager forestillinger.
Ubevidst oplevelse af den indre verden
For at forebygge demens er det vigtigt at prioritere:
- •Tid med vennerne
- •Tale om følelser
- •Meditation
- •Jævnlige pauser med ro
- •Socialitet er rigtig godt. Bare 10 min. om dagen
I denne artikel er bragt en del af Rudolf Steiners udtalelser om Senilitet og aldring i alderdommen, og til slut bringes denne:
”I det normale menneskeliv sker der en tilbagegang når man bliver ældre. Det er netop antroposofiens opgave at sørge for, at mennesker i fremtiden ikke går baglæns når de bliver ældre” Ånden kan ikke gå baglæns”!
