Menneskets Væsensled

For at være et levende menneske har vi flere lag/væsensled i og omkring os. Ud over det helt fysiske substansielle legeme har vi også et livslegeme, som gør at vi kan vokse og regenere vores organisme, primært under søvnen.

Som mennesker indeholder vi en masse følelser, som kan dukke op mere eller mindre ubevidst og til tider blive så stærke at de påvirker alle dele i vores organisme. Det, at vi er bærere af en sjæl, gør at vi kan opleve og mærke disse følelser. Sjælens tilstedeværelse er derfor en vigtig del af det, at kunne være menneske.

Endeligt har vi noget individuelt, der gør at ingen mennesker fuldstændig er identiske. Vi har vores eget JEG, som adskiller os fra alle andre på netop det plan. Noget umiddelbart usynligt, mere af en åndelig art, noget som ofte danner centrum for biografiske beskrivelser og for egen reflektering over fortiden og fremtiden. Over ens tanker, følelser og handlinger.

Jeg'ets tilstedeværesle er af afgørende betydning for vores helbred og vores velbefindende.

For at overskueliggøre disse væsensled kan vi forbinde dem med de 4 elementer:

Det Fysiske Legeme med JORD

Det Levende vækst legeme med VAND

Det Sjælelige følelses legeme med LUFT og

Jeg'ets tilstedeværelse med VARME

Den kvindelig læge som har været med til at udvikle den Rytmisk Massage har beskrevet disse dele i mennesket således:

Menneskets Væsensled

Erkendelsen om legeme, sjæl og ånd og den måde de virker sammen på, er en del af det nødvendige erkendelsesgrundlag ved enhver form for helbredelse.

Det forskubbede sammenspil af væsensleddene, afgør vores sundhed og sygdom.

Da der i dag allerede findes tilstrækkelig litteratur, til at orientere sig om eksakte åndsvidenskabelige begreber om menneskenes væsensled, skal jeg begrænse mig til en kort fremstilling af de vigtigste forhold til vores tema.

Det fysiske legeme er i snæver betydning det stoflige legeme, som videnskaben har udforsket indgående. Det indeholder på en gang alt, hvad man kan finde i et anatomisk atlas. Det består derudover af fire aggregattrin i betydningen af de fire elementer jord, vand, luft og ild, som det allerede blev belært af Aristoteles. Det fysiske legemes faste ’jordagtige’ del er synlig, det flydende legeme ikke mere, den luftagtige, gasagtige del endnu mindre og varmelegemet overhovedet ikke. Det fysiske legeme er altså firefoldigt. Men ville de højere principper liv, sjæl og ånd ikke gribe ind i det fysiske legeme gennem deres medier vand, luft og ild – eller bedre sagt: Det flydende, det luftformede og varmeagtige, så ville det fysiske legeme kun være et lig, som jorden straks opløser, når de højere principper har forladt det.

At vi lever, skylder vi det første oversanselige væsensled, livslegemet eller æterlegemet, også kaldet formkraftlegemet, som gennemvæver menneskets vandorganisme med sine kræfter og er forankret i den.

At vi er besjælede væsener, takker vi sjælelegemet eller astrallegemet for, som over luftelementet forbinder sig med det fysiske legeme. Lad os erindre bibelordene: Og gud blæste den levende ånd ind i ham’. Gennem åndedrættet forbinder astrallegemet sig med det fysiske.

Spiritualisering sker til sidst med vor individualitets kraft gennem ’Jeget’, som ikke kun er et punkt, men er en åndelig organisme. Dette ’Jeg’ er bundet til vor varmeorganisme og behøver den for mennesket karakteristiske temperatur på ca. 37 °C.

Fysisk legeme, æterlegeme, astrallegeme og Jeg bevirker altså først og fremmest sammenspillet, der som helt menneske står foran os. Til disse væsensleds navne siger Rudolf Steiner i den netop omtalte bog, at disse navne blev givet i samklang med ældre instinktive anelser om disse kendsgerninger, men som i dag ingen erkendelsesværdi har over for det, som åndsforskeren klart kan erkende. Men vil man betegne noget, så har vi brug for navne. Ordet æterisk viser hen på en fin og delikat stoflighed, på letheden over for tyngden i alle fysiske substanser. Ordet astral viser sammenhængen af alle sjælelige kræfter med stjerneverdenens kræfter, det astrale og Jeget betegner den inderste åndelige væsenskerne i menneskets enteleki.

Derfor det enestående ord ’Jeg’, som aldrig udefra kan trænge ind på mig, hvis det skal karakterisere mig.

På det faste mineralske legeme virker kun de fra jordens indre udstrålende kræfter, som f.eks. tyngdekraften. Dette fysiske legeme ville ikke leve, hvis det ikke indeholdt et flydende menneske, i hvilket det første oversanselige legeme, æter- eller livslegemet er indføjet. Det er en ligeså individuel organiseret kraftsammenhæng, som det fysiske legeme er en stofsammenhæng. Det er dets bygmester og former, thi vort fysiske legeme er opbygget efter kosmiske love, som formidles af æterlegemet. Summen af vækst- og livsprocesserne, med andre ord, alt funktionelt inden for den fysiske form er dets rige. De fysiske former er at betragte som det stivnede resultat af dette æteriske legemes vækst- og formkræfter. På det virker de fra kosmos indstrålende kræfter; de er det modsatte af jordkræfterne og hæver de mineralske stoffer op i det levende. Vi har det til fælles med planteverdenen, dog er menneskets æteriske legeme meget højere organiseret, fordi sjælen og ånden træder til.

Besjælet bliver det levende legeme kun gennem udviklingen af et åndedrætssystem, dvs. gennem et særligt luftlegemes indflydelse. Over elementet ’luft’, dvs. substansernes gasagtige tilstand, kan sjælelige-astrale kræfter gribe ind i det fysiske legeme. Den sjælelige kvalitet har hjemme i stjerneverdenen. Dette er en sandhed, som alle gamle kulturer endnu anerkendte som en selvfølgelighed, ja oplevede. Vi kan takke astrallegemet for bevægelse og bevidsthed, de færdigheder, som adskiller os fra planten, og som vi deler med dyrene. Således har mennesket også et helt individuelt sjæleligt astrallegeme, som griber direkte ind i luftmennesket og ud fra det gennemstråler hele dets natur. Udtrykket ’astrallegeme’ er derfor mere omfattende fordi vi ved, at ordet sjæl for det meste kun forstås som den bevidste del af dette sjælelegeme, mens også de i legemet neddykkede og til dette bundne sjælelige kræfter hører til.

Og til sidst har vi i det fysiske legeme endnu et ’varmemenneske’, et organiseret, i sig selv sammenhængende varmelegeme, som man da også i dag begynder at udforske gennem de fineste temperaturmålinger. Denne varmeorganisme som er bæreren af vor åndelige individualitet, gennemtrænger alt det tidligere beskrevne og er forankret i blodet.

Det legemlige grundlag for en fuld menneskelig personlighed er således det firedelte fysiske legeme. Det i det flydende forankrede æterlegeme spiller formidlerrollen mellem det åndeligt-sjælelige og det fysisk-legemlige. At tage hensyn til dette legeme vil blive den første opgave for en udvidet helbredelseskunst.

Det kan føre til en god forståelse af væsensleddenes karakter, hvis man holder sig følgende for øje. Mennesket er organiseret ud fra det åndelige oppefra og nedefter. Ånden er det primære. Jeget er altså enheden, som omslutter alt. Det alt gennemtrængende element varme eller ild står enheden nærmest. Det sjælelige-astrale er organiseret af polaritet, dobbeltheden med alle dets tilhørende fænomener som spejling, modsathed osv. hører til den astrale verden. Hver sjælelig kvalitet har sin modpol, disse grundkræfter er i videste forstand sympati og antipati, ikke kun ment som subjektive sanser.

De æteriske formkræfter hører til treheden, det funktionelle er altid udligning mellem to poler. Funktionen udspiller sig mellem to poler eller polariteter. Den første hensyntagen til den kendsgerning om det æteriske legeme er begrebet om den funktionelle tregrening af den menneskelige organisme.

Dette begrebs indføring gennem Rudolf Steiner er af så omfattende betydning, at man ikke undrer sig over at han ved den første offentliggørelse af dette billede i 1917 – i tillægget til bogen ’Von Seelenrätseln / Riddles of the soul – gjorde opmærksom på at dette var resultatet af et 30 årigt forskningsarbejde.

Endelig må man tilordne det fysiske legeme, dvs. virksomheden af de rent fysisk virkende kræfter i rum til firtallet. Her er alt ordnet efter de fire verdenshjørner. Og substanser kan vise sig i fire tilstandsformer: Fast, flydende, gasagtigt og varmeagtigt.

Det er ikke muligt i denne beskrivelse at komme nærmere ind på skabelsesberetningen og menneskehedens evolution, som ville vise væsensleddenes udvikling. Den beskriver nedstigningen i materien og indeholder fremtidsudsigten med en kommende opstigning. Derigennem danner mysteriet på Golgata det absolutte lavpunkt, men samtidig vendepunktet, den enestående centrale hændelse i menneskehedens jordudvikling.

Præsentationen af menneskets væsensled i bogen ’Lægekunst på åndsvidenskabelig baggrund’ er særlig egnet til det medicinske område. Dette værk var Rudolf Steiners sidste udgivelse, som han udarbejdede sammen med Dr. Ita Wegman. Den som vil helbrede i betydningen af åndsvidenskabelig medicin, gør godt i stadig at udvikle sit erkendelsesgrundlag, ud fra Rudolf Steiners værker...

Formuleret af Dr. Margarethe Hauschka