Nyrer

Nyrerne er de mest bevægelige og formbare organer hos mennesket. Læs mere om Nyrerne her:

 

Nyrerne

I denne tid betragtes nyrerne af mange blot som kroppens rensningsfilter.

Nærmere studier af nyrernes udvikling, placering og funktioner viser, at nyrerne har en afgørende betydning i en lang række faktorer som hele vejrtrækningsfunktionen, reguleringen af blodtryk, øre-problemer, dannelse af kroppens proteiner, udformning og vedligeholdelse af kroppens organer m.m. 

Nyrerne ligger højt i bughulen, men udenfor bughinden. Hvis man ser ryggen bagfra ligger nyrerne næsten symmetrisk på hver side af rygsøjlen, med den øverste del dækket af de nederste ribben. Nyrernes placering kan være lidt forskellig fra person til person og hos nogle kan de nederste dele af nyrerne sågar være vokset sammen til en såkaldt ’hesteskonyre’. Dette siger noget om nyrernes ’bevægelighed’.

Nyrerne har nemlig været igennem en lang udviklingsvej for i dag tilsammen med blæren, lungerne, bronkialtræet og strubens luftrør, at kunne udgøre menneskets vejrtrækningssystem.

Nyrernes udvikling

I bogen ’Earth and Man’ gennemgår Dr. Karl König på en levende måde nyrernes udvikling, der i korte træk, langt tilbage i tiden, startede som for-nyrer i øreregionen. Disse for-nyrer har en struktur som minder om fiskenes gæller, og var de organer som tog den levende kraft ud af ilten i vandet – en begyndende vejrtrækning.

Menneskets gradvise inkarnering i en mere substantiel organisme ledes af nyrerne og nyrerne rykker dybere ned til et mellemnyrestadie i lungeområdet, for til sidst at være et par færdigudviklede nyrer med den placering som vi kender i dag. Denne århundreder lange udvikling kan ses gengivet i et fosters vækstforløb.

Da nyrerne sank videre fra mellemstadiet efterlod de en plads, som gjorde at lungerne kunne udvikles og i dag ses en spejling over diaphragma med nyrer og blære nederst, lunger, bronkier og strube for oven. 

Ved hver indånding suger blæren med en kraft som trækker lidt i nyrerne, mens udåndingen giver lungerne plads via nyrerne.

Nyrerne og luft

I den antroposofiske medicin forbindes nyrerne med luftreguleringen og leveren med væskeregulering. I den traditionelle anatomi og fysiologilære forbindes nyrerne med regulering af væske. Dette forstås med det billede at nyrerne lader 1800 l. blod passere i døgnet, hvor ca. 180 l. udfiltreres som præ-urin. Det meste væske reabsorberes og kun ca. 1,5 l. urin bliver udskilt pr. døgn.

På denne måde forsøger nyrene at opretholde en sammensætning og tryk af blodet til det nødvendige indre miljø i blodet, som er afgørende for at vi kan opretholde vores bevidsthed og aktivitet.

Særlig vigtig er nyrenes dannelse af Renin, som via lungerne kommer ud i blodkarerne og regulerer deres aktivitetsniveau og deres ydre hårdhed eller smidighed. I moderne tale benævnes dette renin-angiotensin-aldosteron systemet, som overordnet er nyrernes vigtigste vej til at regulere blodtrykket. Interessant i forhold til luftreguleringen er det, at Renin skal forvandles via lungerne inden det går ud i blodet og virker.

Nyre-blære områdets sammenligning med øre-svælg området er markant, med nyrerne udenfor bughinden og ørerne udenfor hovedets afgrænsning.

Det eustachiske rør mellem øre og svælg minder stærkt om urinleder mellem nyrebækken og blære, og begge forbindelser bærer det luftagtige i sig. En susen for ørerne skyldes ofte sygelige processer i blæreområdet og skal derfor behandles derefter.  

 

Astma

Ved astma er udåndingen forstyrret. Astmatikeren lider af åndenød, ikke pga. mangel på ilt i luftvejene, men de egentlige åndingsmuskler; muskler i halsen, ansigtet og bugen er spændte i det krampagtige møde med at tvinge udåndingen frem. Kobber til nyrerne har her ofte en hurtig krampeløsende virkning på vejrtrækningen.

Hos astmatikere har der ofte været nyre-relateret spædbørnseksemer og måske mælkeallergi tidligere i forløbet.

Vi ser her igen en sammenhæng mellem luftreguleringen og nyrerne, og ved åndedrætsbesvær og astma skal roden til disse onder findes i nyresystemet. (Derfor ses binyrebarkmidler også som nogle af de mest virksomme astmamidler her og nu).

 

Nyrestråling og opbygning af organer

Nyrerne er skabere af det indre lys, en slags nordlys som udstråles fra nyrerne. Denne nyrestråling, som Rudolf Steiner kalder dette fænomen, er med til at muliggøre at vores astralitet, vores astrale legeme, kan være rigtigt tilstede i vores legemlige organisme.

I ’Åndelige sammenhænge i menneskets organisme’ beskriver Rudolf Steiner hvorledes denne nyrestråling, sammen med kræfter der strømmer fra hovedregionen, er med til at forme og løbende opretholde vores organer via hjertet:

”Der må altid være formgivende kræfter til stede, som fornyer disse organer…. Ud fra hovedet bliver fladerne udadtil dannet. Men nyrerne leverer en slags stråling ind i organismen…….

Således bliver organerne formet gennem sammenhængen mellem nyresystem og hovedsystem, og deri virker astrallegemets kræfter.

Det er noget, der går for sig under overordentlig stærk forandring af kvælstoffet, som ikke længere er det, det er udadtil. Kvælstoffet, der stadig bevarer ligheden med det ydre kvælstof, udskilles så i urinsyre og urinstof. Men det, som dér stråler ud fra nyren og forarbejdes, er egentlig kvælstof, der er forandret i det indre, helt ind i astrallegemets virksomme kræfter. Det er noget helt andet end det ydre kvælstof.”

 

Nyrerne ligger som tidligere nævnt ikke beskyttet bag nogen indre bughinde og er særlig følsomme overfor sjælelige påvirkninger. Følelser som begejstring, bekymringer og rastløshed har en nær sammenhæng med nyrerne.

Store chok kan eksempelvis udløse nyresvigt, og mennesker som er behandlet med kemoterapi udvikler ofte forhøjet blodtryk, der tilsyneladende viser sig kun at kunne behandles via grundlæggende opbygning og beroligelse af nyrerne.

Uanset hvad, er det vigtigt at sørge for at holde vores nyreområde varmt og gerne drikke gyldenriste eller padderokkete for at ’skylle nyrerne godt igennem’.